Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
turde vel vove sig ud paa at løse en saadan lænke!.
„ Nei,“ tænkte min Fader, „selv den tappreste Ridder,
der uden Frygt vilde styrte sig ind i et Hav af
Bomber og Granater, vilde her vige ræd tilbage; de :
tænke som saa : Krigen faaer en Ende, men et Gifters :
maal paa den Maneer varer en Evighed. At min
Faders Tanke ikke var saa ganske rigtig, vil det Efter
følgende bedst bevise.
Min Fader var dengang faa ung, saa livsglad
og smuk, hans Hjerte var tappert og længtes efter
Daad: – dog, hvortil disse Tanker, disse Dnsker ?
Han var Familiefader, uden at være gift – bort
med hvert Ønske, hvert Haab ! Lad Tiden gaae sin
Sneglegang!
Medens min Fader gik urolig frem og tilbage
paa Gulvet, bestormet af lignende Tanker, sad mine
Tanter ved deres Arbeide i Dagligstuen. De tænkte
ogsaa paa Fremtiden , de havde Forstand og Hjerte
paa rette Sted, det gjorde dem ondt for deres stakkels
Broder, de kjendte hans livsglade Sind, de gjættede
de Følelser, der nu og da hjemsøgte ham , de vidste,
de vare Skyld i at han blev hjemme, istedetfor, som
han saa tidt havde ønsket, medens Faderen endnu
levede, at reise bort, langt bort til fremmede lande,
for der at søge den Lykke, han neppe vilde finde her.
To Aar havde de berøvet ham af hans korte Ungdom –-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
