Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„ Ti, for Guds Skyld! Du forfærder mig! Din
Sjæl er syg og omtaaget. Hør mig, min Ven ! Hør
mig til Enden, og Du vil forstaae mig bedre. Tænk
Dig Forbryderen, den stakkels Fange, der sukker i
denne Nat, som han allerede har sukket i hundrede
Nætter : under Taarer, Anger og Samvittighedsqva
ler! Lænkerne, Sjælens lænker, tynge ham mod Ior
den ; Livet har han forspildt – Evigheden har han
forstjertset; tænk paa ham — og tænk paa os ! Me
ner Du endnu, vi have Grund til Klage ? Ligge vore
Børn ikke i deres smaae, nette Senge, med røde
Kinder, der vidne om Sundhed og Pleie? Ingen An
ger raaber fra Dybet af vore Hjerter; endnu boer
Gud hos os — Himlen give han aldrig maa forlade
08 !“
,,Du er min gode Engel, Amalie“, – sagdemin
Fader bevæget — „ Du er den Stjerne, der oplyser
min mørke Horizont; Du opfanger den trætte Van
drer i dine kjærlige Arme, naar han, afkræftet af
Livets Rampe og Storme, er nærved at forsage. Ja,
i Sandhed, Du har Ret : jeg har ingen Grund til
Klage, saalænge Du staaer ved min Side; jeg takker
Gud for den skjønne Gave, han lagde paa min Vei.
Giv mig et Kys, min Veninde, saa ville vi befale
08 Gud ivold og fove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>