Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
105
tulere Eleverne i mit Institut med Navnet Gadetøse?
Det er Meer end jeg kan taale; ja, det er i Sand
heb en Opførsel, der fortjener alvorlig Straf.“
I sin roesværdige Iver for at beskytte sit Insti
tuts Ære havde Jomfru Brase lagt Begefingeren paa
Næsen , en Maneer, hun altid havde, naar hun kom
i Exstase ; men nu vilde Skjebnen, at Fingeren netop
kort iforveien var bleven brugt til at spidse Sortkridt,
og da hun just ikke videre hyldede Reenlighedsprin
cipet, hvad hendes egen Person angik, saa var Følgen
deraf, at Næsen , da hun tog Fingeren fra den , var
ganske fort istedetfor rød - dens oprindelige Farve
- og ovenikjøbet sort paa den alleruheldigste Maade.
I et Nu gjenlød Stuen af en halvqvalt Latter;
man puffede til hinanden , for at gjøre dem seende,
der endnu ikke havde feet; forgjæves søgte de at dæmpe
Munterheden : ligesom Vandet styrter frem , naar Slu
sen er aabnet, saaledes begyndte Latteren at tiltage
med forøgetStyrke. Med andre ord, den høitærede
og høiværdige Jomfru Brase blev udleet af sine egne
dannede Elever, og det paa den meest fremragende
Maade. Ieg, der hidtil havde staaet som forstenet,
mindedes pludselig , hvor jeg var; i et Nu var jeg
nede af Bordet og kunde, trods min Vrede og Sorg,
ikke undertrykke et Smiil, da mit Blik traf Jomfru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>