- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
134

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fireogtyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

134
Fireogtyvende Capitel.
Solen skinnede; den vakte Haab, selv i det meest
beklemte Bryst.
Jenny og jeg stode paa Trappen ; mit Hjerte
slog Generalmarsch); dog – Mod ! Taarerne tilbage!
Endnu et Secund – og jeg stod der.
Mod og Frygt ere to hoist forskjellige Følelser,
der altid staae truende ligeoverfor hinanden, og dog
lede de som oftest til samme Maal.
Runde man læse i ethvert Menneskehjerte, vilde
man maaskee komme til det Resultat, at Frygten ,
netop den foragtede Frygt, i Almindelighed er Mo
der til Modet.
Soldaten , den tappre Soldat, der med kaad
Forvovenhed styrter sig mod Fjendens Bajonetter,
hugger Alt, hvad der hindrer ham i at trænge frem ,
ned for Fode. „ Fremad ! Fremad !“ – lyder Raa
bet fra hans kæber - „ Seier eller Død !“ – sige
hans funklende Dine; men hvad siger Hjertet? Tys!
Intet Forræderi! Uniformen er Soldatens Emblem ;
den skjuler tappert, hvad vi ikke ville drage frem for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:53:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vardum/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free