- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
145

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sexogtyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

145
Serogtyvende Capitel.
Klokkerne ringede; det lød saa høitideligt; deres To
ner gjennembævede min hele Sjæl; de kaldte paa alle
Mennesker, Høie og lave, Rige og Fattige. „ Rom
til mit Huus !“ – raabte de med fjærlig Røst –
„Rom Du, som lider og frænkes ; jeg har Balsom
for dine Vunder, jeg har kjærlige Ord for dit saa
rede Hjerte. Rom , kom ! mit Huus boer Fred og
Velsignelse; der er plads for Eder Ade, thi min
Naade og Barmhjertighed er stor.“
Paa denne Dag følte jeg mig mere kaldet end
sædvanlig; det var paa denne Dag, jeg skulde aflægge
det hellige løfte til Gud.
Farvel, Barndom med det gamle Hjerte, Farvel,
Farvel! Mirkeklokkerne ringe Dig til Graven .. . endnu
kun nogle faa Timer, og Du er ikke mere. Hvert
Drd, hver Tanke, hver Gjerning bliver fra nu af
optegnet iHimlen , og tidlig eller seent skal Du gjøre
Gud Regnskab for den Tid, der fra nu af begynder.
Endnu engang omfavnede min Moder og mine
Sødskende mig, og Vognen rullede afsted.
10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Aug 20 13:35:36 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/vardum/0153.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free