Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Otteogtyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
155
paa Gulvet, hvor han søgte at more sig med de for
sfjellige Gjenstande, han stødte paa.
Endelig standsede han ved den unge Pige, der
træt havde lukket sine Dine.
Drengen faae en Stund paa hende med et
spørgende Blik.
„ Sover!“ — hvidskede han betænksomt og bøiede
sig over hende.
Men da han mærkede, at hun ikke vaagneder
trods hans Nærværelse, begyndte han med sine smaae
Fingre at pille hendes Dielaag op.
Forskrækket aabnede den stakkels Pige Dinene;
men et venligt Smiil gled over hendes læber, da
hun opdagede den lille Fredsforstyrrer, der stod op
mærksomt bøiet over hende og smiilte født.
„ Vi, Vi, Vi!“ – fang han og trykkede paany
hendes Dine til.
Saaledes vedblev han en Tid, uden at hun
nænnede at jage ham bort, skjøndt jeg tydeligt saae,
at han voldte hende Smerte. Omsider blev Mode
ren opmærksom paa Barnet og kaldte det til sig med
det Forbud ikke at forstyrre den stakkels Dame mere
Dette lille Træk af den unge Pige gav mig et
Begreb om hele hendes Charakteer; jeg tænkte mig
hende som et godt og elskværdigt Væsen , og jeg troer
ikke, jeg tog feil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
