- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
166

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

166
gaarden ? Nei, det var umueligt; en halv Time
iforveien havde Kudsken jo erklæret, at den store
smukke Bygning med de høie Taarne var Rammer
herrens Gods; hvorfor førte han mig da til denne
Bondegaard ?
,,Nan Hun selv hjælpe sig ned, eller skal jeg
hjælpe Jomfruen ?“ – spurgte Kudsken venligt.
Ingen traadte ud , for at byde den lille frem
mede Fugl, hvis Vinger zittrede af Angest for det
Ukjendte, et Velkommen.
Jeg rakte Narlen min Raabe og min Taske og
steg paa egen Haand ned af den høie Vogn, hvorpaa
jeg aabnede Forstuedøren og traadte ind.
„Hun skal banke paa Døren tilhøire .. . der er
Dagligstuen ; gaae kun dristigt ind ; Fruen er ene
hjemme.“
Et Dieblik blev jeg staaende, for at træffe mit
Veir; Brystet var tungt, jeg følte mig saa ene og
forladt; uvilkaarligt aabnede jeg mine Arme og raabte
„Moder!“ som om hun kunde høre mig og komme
mig tilhjælp.
det samme gik Døren op, og en lille bleg
Dame stod foran mig.
Der laae noget saa Sørgmodigt og lidende i
hendes hele Væsen , at Synet af hende næsten giorde
mig endnu mere beklemt, end jeg alt iforveien var
par.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:53:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vardum/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free