Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
186
oprørt og kjæk ligeoverfor saamegen Svaghed ; jeg
var Gudskeelov hverken hans Cousine eller hans Barn,
men kun hans Børns Gouvernante, der gjorde sig
stærk – jeg, den lille, svage Pige — stærk for at
optræde som Beskytterinde for disse forkuede Stakler.
„ Vil De dermed sige, at De ikke kan stjænke
Thee , eller vil De ikke ?“ – spurgte han med til
kæmpet Ro. .
„ Jeg sagde nys Rammerherren Grunden,“ –
svarede jeg med fast Stemme, stjøndt jeg var færdig
at qvæles af Angest.
„Ah, saa hørte jeg ikke feil . . . nei virkelig?
De vil ikke? De troer altsaa, at De i mit Huus,
i min Tjeneste,“ – de sidste Ord yttrede han med
stærk Betoning - „ kan følge Deres egen Villie?
De har taget feil, min Frøken : i dette Huus hersker
kun een Villie, og det er min !“
Fru Toppi drog et dybt Suk til Bekræftelse
paa hans Ord ; jeg derimod blev forbauset, næsten
oprørt over hans Sprog og Herskermine. Det jaae
ud som om det var en Sultan , der talte til sin
Slave; men han var ingen Sultan, jeg ingen Slave,
og derfor passede Sproget ikke. Jeg følte, at Taas
rerne vare lige ved at forlade deres Skjul; det
maatte ikke skee, saa var Alt tabt. Jeg kæmpede
tappert, og jeg feirede.
re
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
