Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
188
– hvor sælsomt det end lyder – til samme Tid
indgød den mig nyt Mod. Jeg vidste, at min Tone
havde været beskeden, om mine Ord end vare blevne
udtalte med Fasthed , og at jeg ikke havde begaaet
nogen Forseelse , ved at udtale min inderlige Over
beviisning.
En lang Pause paafulgte; jeg vovede neppe at
see paa Kammerherren, der endnu stod lige tæt foran
mig i en truende Stilling. Endelig faae jeg op ...
den lange Taushed var mig piinlig . . . men min
Gud, hvilket Syn ! Hans Blik var vildt, Læberne
blaae; han stirrede paa mig , som om han vilde knuse
mig. Jeg følte, at jeg begyndte at stjælve; jeg var
jo fun sexten Aar og stod ene og forladt i et fremmed
Huus; uvilfaarligt foldede jeg mine Hænder . . . jeg
følte mig saa svag . . . og dog formaaede jeg ikke at
vende mit Die fra ham . Han øvede den samme
Virkning paa mig som Klapperslangen paa det Men :
neske, der er saa ulykkeligt at komme i dens Nærhed.
Om han faae min Angest, veed jeg ikke; men
lidt efter lidt bleve hans Træk roligere, og Blegheden
veg for hans naturlige Farve.
„,Frøken,“ – begyndte han alvorligt – „ enten
maa De afstaae fra Deres Villie, og underkaste den
min, eller ogsaa . . .“
Han standsede og faae spørgende paa mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>