Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Etogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
211
Huus, var det Dem , der nægtede at reise; De vilde
blive Deres Aar ud, sagde De, og De havde Ret
til at gjøre denne Fordring ... men havde De den
gang fulgt mit Raad og reist, saa havde det været
godt; nu er det derimod for seent: jeg tillader Dem
ikke at reise, førend Aaret er tilende. Naar den Tid
kommer, kan De for mig gjøre, hvad De behager.“
Hans pieblikkelige Venlighed var paany bleven
afløst af hans sædvanlige Rulde, og han stod stolt
og bydende ligeoverfor mig. Da han havde yttret
det sidste Drd, gik han ; men neppe havde han aabnet
Døren , førend han vendte tilbage og saae mig smi
lende ind i Diet.
som med Deres Haand!“ – sagde han. —
„ Jeg skal modtage den , da jeg seer, De sætter saa
stor Priis derpaa.“
Jeg lagde hurtigt mine Hænder paa Ryggen,
ligesom han havde gjort kort iforveien .
„Ah, saaledes ! Det er en ny Historie! Veed
De, at Deres Stolthed grændser til det Utaalelige ?
Hvor er det muligt, at De i Deres underordnede
Stilling kan nære saa store Fordringer ? Lad mig
een Gang for alle sige Dem , at jeg aldrig rækker
Andre min Haand end min Familie og mine Venner;
det vil fritage Dem for oftere at blive krænket.“
„ Og maa jeg ogsaa sige Dem , Herr Rammer
14 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>