Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fireogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
231
jeg ingen Fange var, som loven havde straffet ; jeg
hørte ikke til de stakkels Fortabte, der for en eneste
Synd bøde med Tabet af flere Aars Frihed. Ingen
Dag, der er gaaet, kommer igjen, og de – de sidde
i Dage og Aar under laas og lukke ; imens flygter
Livet bort, og Døden nærmer sig mere og mere for
hvert Secund, hvert Aandepust. Jeg maatte tænke
paa det lille Digt af PoulMøller, „den Undvegne“,
hvori det hedder:
„ Min Frihed forspildt for mit øvrige Liv ,
Og Alt for et eneste Lam !“
Der ligger noget Tungt i den Tanke; og dog
– er det desværre jo nødvendigt; ellers vilde Ingen
længer være sikker paa sin Eiendom ; det vilde gaae
med den som med Ens gode Navn og Rygte: den
vilde daglig blive angrebet, uden at man havde Ret
til at fordre Erstatning.
En stor sort Hund kom springende henimod mig
og lagde sit Hoved i mit Skjød.
„Hvor Hunden er, kan Herren ikke være fjern,“
- tænkte jeg og reiste mig for at gaae. Men for
seent — Kammerherre Lindorf stod foran mig. Han
saae paa mig , men sagde Intet, og et Dieblik efter
var han forsvundet meller Træerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
