Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
269
Niogtredivte Capitel.
Kjøbenhavn, d. 18de December.
Min inderlig elskede Amalia !
Glædelig Juul! Ret en velsignet Juul! Tusind
og atter tusind Tak for de deilige Presenter! Lin
ningen og Manchetterne klæde mig nydeligt, og Mama
seer saa fornem ud i den deilige tykke Trøie ; Gud
steelov, nu kan Moder da ikke fryse. Rudolph faster
sit Hoved idetmindste to Tommer længere tilbage
end tidligere; han knapper aldrig sin Vest høiere end
til den anden Knap . .. jeg finder, at det seer ængste
ligt ud, men han forsikfrer ved sin Ære, at det har
ingen Fare. Stadigt klager han over, at Ærmerne
paa hans Uniform ere for lange (tidligere paastod
han altid, som Du mindes, at de vare for korte);
thi de stjule aldeles hans smukke Manchetter, trods
hans storeAnstrængelse for at vise dem . Idetmindste
eengang hvert Minut strækker han sin Arm saa vold
somt, at jeg hvergang frygter, den skal gaae af Led ;
- det skeer for at purre Hanekammen op – det
er jo saa naturligt. Men jeg maa rigtignok tilstaae,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>