Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niogtredivte Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
271
givelse . . . og tør jeg sige Dig det? jeg bad, at jeg
ogsaa engang maatte blive elsket som „ han“ . - -
Tænk Dig, Amalie . . . Du husker nok Moders
brune fjole? . . . den har jeg nu faaet; Jomfru
Boldt har syet den om ; men, o, vee! den sidder saa
slet, to Tommer for kort ilivet, og dertil en Tønde
figur . . . det paastaaer idetmindste Rudolph. Er
det ikke en stor Skam ? Forresten kan Du troe, at
jeg er bleven stor . .. og Rudolph ! Min Gud, han
ligner en virkelig Cavalleer! Det kan Du vel neppe
troe, men det er alligevel sandt.
Men nu maa jeg slutte for denne Gang. Ak,
hvor Julen vil blive trist uden Dig ! Hvad gav jeg
ikke for at see Dig, blot et Dieblik! – Endnu en
gang, glædelig Juul og et glad og fornpiet Nytaar !
Og tænk ofte paa din Dig elskende Søster
Jenny Vardum .
Rjære Male!
Du skal have mange Tak for Kraverne og Man
chetterne; de kom mig akkurat tilgode, da jeg ikke
havde Andet end Ruiner tilbage. Hvergang jeg seer
ned paa mit smukke Bryst, tænker jeg paa min kjær
lige Male, der har syet hvert et Sting, og Stingene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
