Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrretyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
281
En Morgen , omtrent fjorten Dage efter Juul,
gik jeg, som sædvanlig , ind iSpisestuen, for at drikke
Thee i Selskab med de Andre, da jeg til min store
Forundring hørte af Fru Toppi, at fammerherren
var reist til fjøbenhavn tidlig om Morgenen . Jeg
veed ikke, om det var en Ahnelse, men Efterretningen
gjennemiisnede mig ; jeg følte, hvorledes hele mit
legeme zittrede, og jeg fornam en Anugen for Bry
stet, som om Døden tryffede mig i sine Arme.
Aftenen før fin Afreise havde han været saa uendelig
god imod mig ; hans Dine, hans varme Haandtryk,
hans hele Væsen fortalte mig, at jeg var elsket. Da
jeg sagde ham Godnat, stirrede han paa mig med sin
hele Sjæl; jeg læste en dyb og varig Kjærlighed i
hans Die, og dog . . . det var Altsammen kun en
JUusion ; hans Die bedrog, stjøndt det saae ærligt ud.
De tre uger, han var borte, forekom mig som
en Evighed ; Alt var dødt og øde. Solens Straaler
opvarmede ikke Jorden mere . . . Fuglenes Sange
opmuntrede ei længer min Sjæl; de løde i mine
Øren som Liigklokker over et elsket Væsens Jorde
færd. Blomsterne duftede ikke som for en Time til
bage; selv Rosen bar kun Torne for mig; Alt var
forvandlet, jeg selv var ei den Samme . . . jeg
var kun et dødt legeme: min Sjæl var fulgt med
ham . . . ved Nat, ved Dag dvælede den i hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>