- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
284

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrretyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

284
jeg ønskede, jeg aldrig maatte slaae dem op mere,
for paany at skue Livet . . . men Gud hørte ei
min Bøn ; han vilde ikke have, at jeg skulde døe i
Synden med den Drerbeviisning , at livet kun var
en lang Sørgedag , fuld af Qval og Bitterhed.
.Rammerherrens barske Stemme vakte mig pludselig.
„ Er Comedien ei snart forbi?“ – sagde han
og rystede min Arm . – „Sfade, at De ikke lod
Dem engagere til Theatret! De vilde have gjort
stormende Lykke.“
Maimaaned havde kun fire Dage at tilbage
lægge . . . saa begyndte Juni.
Nun den , der har elsket som jeg , kan forstaae,
at jeg næsten fortvivlede ved Tanken om at forlade
det Huus , hvor jeg havde lidt saamegen Haan og
Krænkelse . . . kun den , siger jeg , kan forstaae, at
min qvindelige Stolthed laa begravet under min
Kjærlighedsflamme. Hellere, tusindfold hellere daglig
taale hans Grusomhed end være skilt fra ham for
stedse.
Ligeoverfor ham var jeg den kolde og stolte
Amalie Vardum , der ingen Notits tog af hans For
agt, fordi den var ufortjent; men havde han kunnet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Aug 20 13:35:36 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/vardum/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free