- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
291

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fyrretyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

291
: standig i min Sjæl. Jeg fatte Foden frem , men
- trak den ligesaa hurtigt tilbage.
Presenterne vare udfoldede og beundrede; ieg
havde ladet de to ældste af Børnene hver sye en
Gave, der bestod i et Bar Morgensko fra Fanny og
et Bogmærke fra Alma. Det forekom mig, at han
blev glad og jeg hørte ham spørge :
„ Have I selv broderet dette?“
Spørgsmaalet blev bejaet, og først nu opdagede
Fru Toppi, at jeg ei var med i Mlyngen. Hun
vinkede ád mig ; men da det ikke hjalp , kom hun
fely .
„ Frøken, jeg beder Dem “ – sagde hun bøn
- ligt – „ Han vil aldrig tilgive Dem , at De ikke
- gratulerer ham .“
Derpaa vendte hun tilbage ... ubemærket som
- hun troede.
„ Skal Du eller skal Du ikke?“ lød det paany
Det var ei af Trods , det var mere af Angest,
-, at jeg hidtil havde tøvet; jeg følte, at mit Hjerte
var altfor varmt, min kjærlighed altfor stærk ...
i at Alt, Alt blev omfattet af dens Lue; og derfor
tilgav jeg ligesaa ofte som han krænkede mig; jeg var
svag og stærk paa eengang.
Naar et Menneske kan rumme saamegen Kjær
lighed, hvo kan da undres over Guds Barmhjer
19 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:53:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vardum/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free