Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Eetogfyrretyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
321
Dagen er forbi, Natten bryder frem ... hvad fører
den i sit Skjød ? Vil en ny Dag atter oprinde for
Dig og Dine . . . eller har Solens sidste Straaler
belyst din sidste Gjerning?
Jeg lænede mig ud af det aabne Vindue; hist
og her dukkede en Stjerne frem . . . endnu en og
atter en . . . det var et herligt Syn; hver Stjerne
lignede et Die, der funklede ned til og fra Himlen.
Jeg kom til at tænke paa Maren , den trofaste Maren ,
der paastod , at Stjernerne vare de Hedengangnes
Sjæle. For hver Sjæl, der forlader denne Jord,
bliver der en Stjerne mere paa Himmelen.“
Hvad er da Stjerneskuddene ?“ – spurgte
Valdenar hende.
„ Det er de faldne Engle, der blive forskudte i
Himlen og maae fare ned i Helvede.“
„Nei,“ – tænkte jeg — ,,i Himlen bliver In
gen forskudt; den , der først har naaet did , han er
sikker, men Veien dertil er trang og mange blive
trætte.paa Halvveien.“
Jeg prøvede paa at lægge mig.
Men sove kunde jeg ikke ; jeg drømte fun.
Klokken slog elleve ; jeg reiste mig fra Sophaen, for
at begive mig til Sygeværelset. Jeg havde allerede
naaet Døren , da jeg mindedes det aabne Vindue;
hastigt nærmede jeg mig det . . . Maanen skinnede
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
