- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
324

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Toogfyrretyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

324
omhyggelige Ven ; han var min Hjælp i Nøden, og
jeg havde blind Tillid til ham . Naar han traadte
ind, kom der en Fred over mig, der gjorde mig godt;
det var som om han dyssede min Sorg i Slummer.
Hans rolige Maade at tale paa , hans Omsorg for
mit Vel, hans hjertelige Haandtryk, Alt gjorde mig
godt, og jeg elskede ham om muligt endnu høiere
end da jeg var barn. Dog var der undertiden Et
og Andet, der for et Dieblik foruroligede mig: han
faae stundom paa mig med et Blik, der jog Blodet
op i mit Hoved og tvang mine Dine til at stirre
mod Iorden ; men det var kun et Nu, og han var
atter den gamle Herr Wolff.
Fru Toppi, Alma og de andre Børn imødesaae
hans Komme med længsel. Fortællingerne bare
simple, men fulde af moralsk og religiøs lærdom ,
der passede saavel for Store som for Smaae. Siden
den første Aften havde han ikke alluderet til min
Barndom . Det beroligede mig ; jeg hørte hans Hi
storier med Interesse . . . det ahnede mig, at han
felv var Forfatteren.
„ Godaften , lile Alma, hvorledes er det idag ?“
„ Tak, jeg troer, det er lidt bedre.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 12:53:41 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vardum/0332.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free