Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sexogfyrretyvende Capitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
339
at forsage. Et Menneske fan bære Meget, uden at
buffe under; et gudhengivent Menneske bukker aldrig
under. Rammerherren er stolt, ligesom De; søg at
befæmpe Deres største Feil, bøi Deres stolte Sind
og gjør det første Skridt til Forsoning . . . jeg
lover Dem , at han vil gjøre det andet.“
„ Jeg kan ikke, jeg har ikke forseet mig mod
ham ; han har misfjendt mig . . . nu veed han, jeg
er uskyldig, og dog undflyer han mig. Enten maa
han bede mig blive, eller . . .“
„ De reiser og gjør baade ham og Dem selv
ulykkelig, blot for ikke at udtale et eneste Ord.“
„Sjære Fru Toppi, bliv ikke vred, men jeg for
maaer det ikke . . . Rammerherren maa gjøre det.“
„ Det tilkommer Qvinden at være den Efter
givende. Mindes jeg ret, er det Dem , der har op
sagt min Fætter , og ikke omvendt; det tilkommer
altsaa Dem . Ingen behøver at skamme sig ved at
være den Første , der rækker Haanden til Forlig ;
Ydmyghed klæder Qvinden , som Modet Manden . . .
den ydmyghed, der forenes med Selvagtelse, er Gud
velbehagelig.“
Fru Toppi git ; jeg blev ene med min kamp
og mit Nederlag.
Jeg var kommen til den sørgelige Overbeviis
ning , at Rammerherren antog Herr Wolff for en
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
