- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
343

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogfyrretyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

343
48 og gif
utter tilbo
vseg rider
Tallerken, men Ingen af og talte; dertil følte vi
Alle formeget.
Da den sidste Ret var passeret Bordet, reiste
Kammerherren sig, bukkede taus og gik hen mod Døs
ren, men vendte atter tilbage.
„ Jeg rider ud og kommer ikke igjen førend imor
gen Aften ; Tjeneren har modtaget en Bakke af mig,
som jeg ønsker at Du besørger.“
Han nærmede sig mig.
Min Gud, forlad nu ei dit Barn !
Han saae paa mig. Alt, hvad et Hjerte kan
rumme af Smerte, Stolthed og Skuffelse, laa i dette
Blik. Jeg har aldrig kunnet glemme det; det vil
staae for mig i min sidste Time, for at tilhviske mig
Haab og Tillid til Guds Barmhjertighed. Aan et
Menneske elske saa inderligt, saa ubeskriveligt, hvad
mægter da ikke Gud, der er Kjærligheden felv !
Døren er lukket.
Hvorfor kastede jeg mig ikke til hans Bryst?
Hvorfor raabte jeg ikke: „ Bliv! Forlad mig ei!
Vore Sjæle, vor Tanke, vor hele Tilværelse har Gud
forenet . .. vi, vi To, Du og jeg, tilhøre hinanden i
Liv og Død, i al Evighed . .. hvorfor?“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Aug 20 13:35:36 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/vardum/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free