- Project Runeberg -  Amalie Vardum /
347

(1862) [MARC] Author: Fanny Suenssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvogfyrretyvende Capitel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

347
laa ubestrevet. Hvor kunne Ord, kolde Ord tale
Hjertets Sprog !
De mørke Skyer brast, og Dagen brød frem i
Taage. Endnu havde jeg Intet skrevet. Paany dyp
pede jeg Pennen .. . hvormange Gange havde jeg ikke
allerede gjort det!
Men hele mit Hierte, al min Tanke, Varme og
Smerte sammenpressede jeg i eet Ord : „ Farvel!“
Pakken var forseglet og forsynet med Adresse.
Jeg var færdig, jeg havde fun mig selv tilbage . ..
men hvad skulde jeg gjøre med mig?
„ Bed til Gud, og han vil hjælpe.Dig!“
Solens første Straaler faldt paa mit Hoved ; de
kom fra Himlen, fra Gud ; styrket reiste jeg mig, thi
Dagen var begyndt.
Gud gjør jo Alt til vort Bedste; tro det hver
Sjæl, der lider ... tro det i Jesu Navn !
„ Sorgen er Herrens Sendebud, ligesom Glæ
den, Sorgen er den Engel, der skal lede mig til
Himlen. Kom da, Sorg, med dine blodige Torne,
kom ! Jeg aabner Dig mit Hjerte, jeg byder Dig
velkommen, stjøndt Saaret bløder dybt og varigt.
Rom ! Ved Dig naaer jeg Havnen, ved Dig seer jeg
Gud.“
„ Nu vakler jeg aldrig i verden meer,
En Alippe jeg i mit Skibbrud seer.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Aug 20 13:35:36 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/vardum/0355.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free