Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sets Vindue og raabte stampende af
Raseri ind til den forskækkede Fisker,
at han »skulde faa Men for den Sag
baade paa Hænder og Födder»! Folk
stimlede sammen; Jon blev
overmandet, bagbunden og kastet ned i en
F’em-böring, der næste Morgen skulde sejle
til Tromsö; paa en eller anden
ubegribelig Maade lykkedes det ham dog at
undfly i Löbet af Natten. Men hans
forbandelse gik i Opfyldelse. F’iskeren
svævede et helt Aar mellem Lif og
Död og hans Arme og Ben flod med
Blod og Materie af store Bylder, der
gennem Lappens Trolderi pludseligt
slog ud. — —
Efter den Bedrift var Jon en
frygtet Mand overalt; og alle gav ham,
hvad han begærede; thi man vidste,
at det ikke var godt at göre sig
Uvenner med enöjde Jon.
Nu var han bleven gammel og
gudfrygtig og levede i Fred og
For-staaelse med sine Medmennesker.
Paa-skedag havde han været til Alters, som
alt andet Kristenfolk, og var nede for
at tage Afsked med sin Præst. Han
var bleven trakteret med god Mad og
Kaffe, og daa han rejste sig for at
gaa, randt store, mörke Taarer ned fra
hans ene Öie. »Ja, Pastorn», sa’ han,
»nu faar man berede sig paa den lange
Rejse didop — det gaar saa ryselig
fort her i Livet, — aja, ja! — saa
fort, Pastorn, at en ikke faar Tid til
at angre og fortryde alt det onde, en
har bedrevet! — Guds Fred i Huset!
Adjö! —
Dören gik i gibende efter ham, og
gennem Ruden saa man ham stævne
langsamt ud over Sneen paa sine stive,
magre Ben. Et Stykke udenfor
Præste-gaarden satte han sig ned i en
Snedrive og saa sig om; da han ingen
bemærkede vrikkede han forsigtigt
frem fra Brystet en velfyldt
Brænde-vinsklunk, som han satte for Munden
og tömte til sidste Draabe; saa rejste
han sig og gik med vaklende Skridt
ned mod Kroen.
Enöjde Jon var endnu ikke mæt
af Dage — og til Konfirmation og
Nadveren kom han jo kun en Gang
om Aaret.
Rundt om i hele Nybygget fejredes
Afskedsfest. Det var som om Husene
stod i Brand — de flammende
Arne-baal kastede deres Lys ud gennem de
smaa, isblomstrede Ruder og favnede
Sneen i deres skulvende Skær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
