Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
nogle Meblikke ville I fee, at Våndet kommer i Kog.
Jeg vilde gjerne, at I skulde forståa, hvad Kogning
er. Hor nu, hvad der virkelig gaar for sig i Ballo
nen. Våndet opvarmes. Eftersom Varmen vinder i
Styrke, bliver Bandets sittrende, skjelvende eller vibre
rende Bevcegelse mere og mere stlrrk, og. nogle af dets
Molekyler lssrives fra Overfladen og kommer op i
Rummet ovenover. Efter nogle Dieblikkes Forlsb be
gynder Våndet at koge. Dampboblerne stige op, Vced
stens Overstade begynder at give efter for dens Luft
molekyler. Hver Kvadrattomme af Bandets Overstade
har at udholde et Tryk af omtrent 14 Pund, og det
Tryk, forn udsves paa hver af disse Dampbobler, er
derfor flere Lod. Hvorfor briste ikke disse Bobler?
Ganske simpelt fordi Spcendkraften af den Damp, som
de indeslutte, er noiagtig lig Atmosphcrrens ydre Tryk.
Vcrdflehinden, der trykkes udenfra indad af Luften og
indenfra udåd af Dampen, holder sig derfor uden at
briste. Dersom man formindstede Dampens Spcend
kraft, vilde Boblen knuses af Lufttrykket. Kogepunktet
af en Vcedste er altsaa netop den Temperatur, ved
hvilken Spamdkraften af denne Vcedstes Damp er liig
Atmosphcerens Tryk. Dersom jeg nu dreier Hanen ?,
indestcenges i Vallonen alt det varme Vand, som den
indeholder, og I see, hvor rolig den med een Gang
er bleven: Dampen inde i Ballonen trykker nemlig
paa Vcedstens Overstade. Dersom jeg ophcever dette
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
