Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
viis slette Varmeledere, derpaa beroer deres Nytte til
Klceder.
Vort Forssg med Talgklumperne viser, at de for
forskjellige Stoffer ikke have samme Evne til at lede
Varmen. Se her et andet Forssg, som beviser
det samme. Dersom jeg opvarmer denne Jernstang
ved at dyppe den i varmt Vand, og jeg derefter lcegger
den paa en Glasstav, der staar i Bersrelse med den
thermoelektriste Ssile, saa vil Glasset ikke slippe Var
men igjennem, men vil hindre den i at komme til Ssi
len. Viseren tilkjendegiver fremdeles Kulde. Der be
hsves i al Fald en meget lang Tid, for at Varmen
stal gaa gjennem Glasset og komme til Soilen. Nu
vil jeg erstatte Glasstaven med en Kobberstad, og jeg
lcegger lernstaven paa Kobberstaden. Jeg antager, at
der ikke behoves mere end to til tre Sekunder, for at
Kobberet kan slippe igjennem en vis Mcengde Varme
fra Jernet til Ssilen, og naar dette skeer, ville I see,
at Viseren bevceger sig til den anden Side af Nul
punktet og tilkjendegiver Varme. I Stedet for at faa
Varmen overfort som i Luftarter eller Vcedster derved,
at de varme Smaadele bevceger sig gjennem den koldere
Masse, have vi her en Overleverelse af Varme fra
Molekyl til Molekyl i Kobberets Indre. Denne anden
Maade til at forplante Varme paa kaldes, forn jeg
har sagt, Ledning, medens den fsrste, der er en ganske
anden, kan kaldes Medfsrelfe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
