- Project Runeberg -  Venus-gjennemgangen den 6. december 1882 /
4

(1882) [MARC] Author: Sophus Tromholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4

den var os lige saa nær som Maanen (hvis Afstand fra
Jorden med et rundt Tal udgjør 50,000 geogr. Mil), vilde
den, naar dens Midtpunkt stod lodret over os, bedække hele
Himlen fra og rundt Horisonten til Issepunktet. Ikke færre
end 110 Jordkloder kunde som i en Perlesnor stilles i Rad
langs Solens Diameter, og var Solen hul og Jorden stod
i dens Midtpunkt, kunde Maanen ganske bekvemt kredse
omkring Jorden inde i Solen, endogsaa med en næsten
dobbelt saa stor Afstand som den nuværende, uden at
berøre eller træde uden for Solens Overflade.

Gaa vi over til de øvrige Hovedbestanddele af vort
Solsystem, saa træffe vi, gaaende ud fra Solen, først
paa Planeten Merkur, der i 88 Dage bevæger sig én
Gang omkring Solen. Den følgende Planet er Venus
med en Omløbstid af i’2.:i Dage. Denne Klodes Bane
omslutter Merkurs, ligesom dens egen omsluttes af vor
Jords. Dennes Omløbstid om Solen udgjør som
bekjendt 365 Dage. üden om Jordens Bane vandrer
Planeten Mars, som til et Løb om Solen bruger 687 Dage
(1 Aar og 10 Maaneder). Marsbanen omsluttes af et
stort Antal tæt ved hverandre liggende Baner; her
kredse de saakaldte Asteroider eller smaa Planeter,
hvis Antal nu, da dette skrives, udgjør 222, men, naar
Læseren ser disse Linier, maaske allerede er forøget med
et Par Stykker. Disse overordentlig smaa Kloders
Om-løbstider ligge mellem 1140 Dage (3 Aar og 1} Maaned)
og 2860 Dage (7 Aar og 10 Maaneder). Uden om
Asteroiderne kredser den vældige Jupiter i 4o;53 Dage
(11 Aar og 10 Maaneder) omkring Solen. Efter den
følger Saturn med en Omløbstid af 10 759 Dage
(29i Aar), derpaa Uranus, der fuldender sit Omløb i
30,687 Dage (84 Aar), og endelig Neptun, den yderste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/venusgjen/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free