Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
1631. Efter Kepler’s Beregning vilde den indtræffe
ved Solnedgang; Gassendi tænkte sig imidlertid
Muligheden af, at Tiden var angivet noget for sent (som
Tilfældet havde været med Merkur faa Uger tidligere), og
besluttede at begynde sin Efterforskning allerede den 4de
December. Paa Grund af ugunstigt Vejr fik han først
Solen at se den 6te, og uagtet han uophørlig spejdede
efter Planeten baade denne og den følgende Dag, fik
han ikke Øje paa den. Vi vide nu, at hans
Efterforskning maatte blive forgjæves, thi Gjennemgangen fandt
for Frankrig Sted om Natten mellem den 6te og 7de.
Saafremt Gassendi ogsaa havde kunnet iagttage
Venus paa Solskiven, vilde han have opnaaet at blive
den første, der nogensinde havde set de to indre Planeter
under deres Gjennemgang. Med blotte Øjne vil man
ikke blive opmærksom hverken paa Merkur eller Venus
foran Solens Skive, og alle Fænomener af denne Art,
der ere indtrufne før Kikkertens Opfindelse, ere derfor
foregaaede ubemærkede. Gassendi undersøgte en Gang,
om en Solplet, der havde et Tværmaal af 80 Sekunder
(Venusdiametren er ved Gjennemgangen omtrent 60"),
var synlig med blotte Øjne, men hverken han eller hans
Mediagttagere kunde selv med den største Anstrængelse
se Pletten uden Kikkert. Endogsaa Kepler skuffede sig
i denne Henseende, idet han en Gang antog en Solplet,
der var synlig for blotte Øjne, for Planeten Merkur, en
Iagttagelse, som han imidlertid senere, foranlediget ved
en derover anstillet Beregning, tilbagekaldte. Da denne
Iagttagelse gjordes før Kikkertens Opfindelse, saa var
det selvfølgelig aldeles umuligt at se Merkur paa
Solskiven, da dens tilsyneladende Tværmaal er langt mindre
end Venus’s.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
