- Project Runeberg -  Verdenskrigen /
66

(1916) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Verdenskrigens Forudsætninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vidne til, hvorledes det største Øjeblik ikke
kalder stort andet frem end indbildsk Tro paa
at være et Verdensmidtpunkt, Angst, der
skraber Guld og Sølv sammen i Bunker, og endelig
Griskhed, der benytter Medborgeres
Forlegenhed til at flaa dem ved høje Kulpriser og
Melpriser, til at berøve dem som Lejere Lys og
Ly. Men det er vemodigt opløftende at blive
Vidne til enstemmig national Offervilje som i
Belgien, Serbien, Frankrig og Tyskland.

Dog derfor er Fremtiden lige mørk.
Øjeblikket er saa stort, at det tvinger til Taushed om
det, der nu begynder. Ingen kender Fremtiden,
og er Sindet fast, er dog Anelserne bange.

H. G. Wells, der i sin Roman om den
stedfindende Verdenskrig, som han anede,
betragtede den som et Ødelæggelses-Vanvid, skrev
forleden Dag i engelsk-patriotisk Begejstring, at
hvert Sværd, der nu drages mod den tyske
Militarisme, det drages for Friheden i Europa.
Han synes da at kunne forestille sig Rusland
kæmpende for denne Frihed. Det vil falde andre
mindre let. Øjeblikkets Omskiftelser har ganske
vist medført, at Rusland skriver Polens
Genoprettelse paa sin Fane. Kongeriget Polens værste
Undertrykker lover det samlede Polen fuld
Frihed. Der staar tilbage at erobre Posen og
Galizien, forene dem med Kongeriget, frigøre og
selvstændiggøre det hele. Det er en Opgave,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:46 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdkrig/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free