- Project Runeberg -  Verdenskrigen /
123

(1916) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tilstande i russisk Polen (I—III) - I. En Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 18 TILSTANDE I RUSSISK POLEN

nen, og da yderst faa delte denne Følelse. Jeg
har udtalt den for længe siden, og jeg gjorde
saa lidt for at henlede Polakkernes
Opmærksomhed paa mine Udtalelser om dem eller for
at høste Tak af dem derfor, at Polakkerne
overhovedet først opdagede min Bog om dem,
da den var ti Aar gammel og efter dette
Tidsrum tilfældigvis blev oversat paa Tysk. At skrive
paa Dansk er jo som Regel at skrive i Vand.

Det vilde være utaknemmeligt af mig, ved
denne Lejlighed, hvor jeg maa sige Polakkerne
skarpe Ord, ikke at mindes, hvilken
ubeskrivelig Hengivenhed og Velvilje de i russisk Polen
som i østerrigsk Polen har vist mig. Jeg har
mellem dem fundet Venner og Veninder aldeles
uden Mage.

Derfor har jeg nu i lange Tider vægret mig
ved nogensinde at sige dem et uvenligt, endsige
et krænkende Ord. Allerede i 1898 nægtede
jeg saa afgjort at gøre mig til Ruthenernes
Talsmand overfor dem, at jeg fik de ruthenske
Førere til bitre Fjender, der ikke blev trætte af
at angribe mig, og jeg tav som en Mur, da
Bjørnstjerne Bjørnson ikke længe før sin Død
paa Ruthenernes Opfordring angreb Polakkerne,
heldigvis for dem med saa urimelige
Overdrivelser, at Angrebene ikke kunde skade.
(Bjørnson hævdede, at Polakken som saadan var
Djævlen, omtrent som Middelalderen havde forestillet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:39:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdkrig/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free