Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svar til Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193 SVAR TIL GEORGES CLEMENCEAU
med Bønner til højere Magter. Jeg ser paa
Forholdene og stræber at forstaa dem. Naar
De spørger mig om, hvem der har Ret, saa
simplificerer De Forholdene saaledes, at jeg slet
ikke kan følge. Jeg ønsker f. Eks. det
franske Folk alt Held og Medgang; men de
Allieredes Sejr indbefatter tillige Ruslands Sejr, og
jeg vilde anse det for en af de største Ulykker
for Civilisationen, om den russiske Regering kom
til at staa med Sejrens Palmer i Hænderne. Det
vilde betyde en Styrkelse af den russiske
Reaktion, hvorover en Elsker af Folkenes og
Individernes Frihed maatte fortvivle.
For Dem er det Hele simpelt og klart. Ret,
Sandhed, Frihed paa den ene Side, Uret, Tvang,
Barbari paa den anden. Hvis jeg saa stærkt
har skuffet Dem, ligger det maaske i, at mit
Navn ikke, som Skolemesterens i Renans
Cali-ban, er Simplicon.
Det er noget af det Forfærdende ved en Krig
som denne, at den dræber Sandhedskærligheden.
I Frankrig og England er man tvungen til at
bortlyve den russiske Regerings Holdning i
Finland, der forsmædeligt undertrykkes, eller i
Polen, som man lover at genoprette, og hvor man
saa begynder med den Erklæring, at Galizien
ikke er polsk, men gammelt russisk Land,
hvorfor ethvert ruthensk Skilt rives ned i Lemberg
og erstattes med et russisk. Paa lignende Maade
G. Brandes: Verdenskrigen. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
