Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svar til Mr. William Archer - IV. Persien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PERSIEN
305
Persien, men Ingen kan nære Tvivl om, hvor
han staar.
I Fald det nu med Hensyn til Storbritanniens
Forhold til det persiske Folk og den persiske
Forfatning forholder sig, som udviklet her, hvor
er det da muligt vedblivende, som Mr. Archer
gør, at se Verdenskrigen under dette simplistiske,
moralsk-juridiske Synspunkt:
Sandhed mod Løgn, det Gode mod det Onde!
Forholdet er jo ingenlunde enkelt. England
har — trods meget Berettiget i dets Optræden
— ingenlunde forpagtet Retten, og staar — til
Trods for dets fundamentale Frihedskærlighed
— langt fra principielt og overalt som Frihedens
Talsmand overfor Despotiets Repræsentanter.
Med selve Begrebet Ret kommer man politisk
ikke langt, eller som Lassalle (i sin Assisenrede)
udtrykte det:
I Folkenes Liv er Retsstandpunktet et slet
Standpunkt, thi Loven er kun Udtryk for
Samfundets Vilje, er aldrig Samfundets Mester. Og
han taler om „den møre Krykke", som
Retsstandpunktet afgiver.
Da 1674 Ludvig 14. besatte de ti Rigsstæder
i Elsass og 1681 berøvede ogsaa Strassburg dets
Rettigheder, blev Elsass fransk med Erobringens
tvivlsomme Ret. Da i 1871 Elsass
tilbagekræ-vedes af Tyskland med den Begrundelse, at
G. Brandes: Verdenskrigen. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
