Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Svar til Mr. William Archer - VI. Afslutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
AFSLUTNING
enhver optænkelig Art af navnløs Grusomhed,
indtil Byen blev en Rædsel, som vil mindes
med Gysen af enhver Overlevende til hans
Dødsdag."
Det kommer da ikke saa nøje an paa af hvad
Nationalitet Militarismen er farvet. Den er sig
alle Vegne temmelig lig. Jeg vilde ønske, Mr.
Archer vilde læse et Foredrag holdt i Hamborg
den 30. Januar 1915 af Dr. G. Vöhringer fra tysk
Afrika. Han vilde deraf lære, hvad de tyske
Beboere af Kamerun, en halvandet Hundrede
Damer og Herrer, der overraskedes af
Krigserklæringen, har havt at lide, da engelske
Officerer lod dem indespærre under Kommando af
de Sorte, som mishandlede dem. De var
sammentrængte paa et snevert Rum uden Retirade.
De plagedes af Sult og Tørst. Fangerne i Duala
indespærredes i et Skibsrum, der var saa
snevert, at de alle maatte staa op. Paa en
Trans-portbaad til Lagos pintes Fangerne af Tørst.
Bad de om Vand, raktes det dem i
Nødtørfts-spandene, og en britisk Officer sagde: „Det er
lige meget, om de tyske Svin faar Vand eller
ikke". Vaskevand fik de ikke paa den lange
Rejse fra Lagos til England.
Saadan ser engelsk Militarisme ud. Er den
stort bedre end prøjsisk, naar Nationalfølelsen
hos Englænderne som hos Jordens øvrige
Folkefærd er bleven hidset indtil Vanvid?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
