- Project Runeberg -  En Verdensomseiling : Uddrag af N.J. Anderssons Optegnelser paa en Reise rundt Jorden med den svenske Fregat "Eugenie" i Aarene 1851-1853 /
85

(1854) [MARC] Author: Nils Johan Andersson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Valparaiso den 24de Februar 1852

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

85

Vendinger og Krydsninger besluttedes det endelig at doub-
blere-Cap Froward den 7de Februar, men Vinden var
fremdeles lige stik imod, og efter rinder denne langsomme Fart
at have moret os ved Synet af sproitende Hvalfiske og
store Fugleskarer, fik vi endelig den lode Febr» vor unge
Prindsesses og Skibets Navnedag —— »Cugen·«e:Dagen« —
en estlig Kuling, der ved Nattens Andrud bragte os ud
paa det stille Hav.

Det vanskelige og farlige Magelhaensstrasde er dog her-
ligt at gjennemreise som Passageer og Tilskuer. Tempe-
raturen er vistnok undertiden noget lav — den steg lige
ned til 30, skjont det« nu naturligviis her var Midtsom-
mer —- saa at man er gjennemfrossen og ikke rigtig iLave.
Fra Cap Frotvard til Udlobet i det stille Hav feiler man
i en smal Kanal, omgiven af Fjelde af de meest pittoreske
og storartede Former, der nedad mod Kysterne ere bevoxede
med rige Skove, men hvis Toppe ere belagte med skin-
nende Snee; stundom seer man hoppende Kaskader ved
Siden af Iisbræer, som strække sine lysblaae, af Solen
gnistrende Masser, lige ned mod Soen — paa den ene
Side Alt yppigt og rigt, paa den anden Alt vældigt og
stort. , Sneemasserne og Jisbrceerne skulle endnu antage
en mere imponerende Skikkelse omkring de Sund og Ka-
naler, der strække sig nedad Cap Horn, men allerede hvad
vi saae, fyldte os med den Beundring og Glæde, som en
storartet og usædvanlig Natur aldrig undlader at vække.

Med Undtagelse af de pralende Væxter, de flaggrende
Fugle og de sprøitende Hvalstske, var Alt eensomt og dødt-
Vi saae ikke et eneste menneskeligt Væsen, hverken i Pa-
- tagonien eller paa Jldlandet, og jeg kan altsaa ikke som
Olenvidne berette Noget om de Mennesker, som Darvin
kalder ,,llie mosc mjsersabie lcjnd ok liumnn rare in iiie tnost

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Feb 12 23:19:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdomseil/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free