Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidney i October 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
225
statte Hjemmets Glæder! Hvor priser man ikke den lyk-
kelig, der til sine Dages-Ende kan varmes af dets Sol,
kjøles af dets Vinde, hvor dybt erkjender man ikke.hvad
den har tabt, der i fremmede Lande søger Lykken, som
bedragersk gjemmer sig i en Jord, der maaskee blot venter
paa at omslutte den i Døden forladte Fremmedes Been!
Hver Formiddag tilbragte jeg med at streife omkring
paa alle Høider, fylde mine Kasser med Blomster og springe
omkap med Harer og Ckhornz henimod Middag vendte jeg
tilbage til Dalen, hvor Maaltidet smagte dobbelt godt i
et Selskab som det, der her ventede mig. Derpaa gik jeg
ud til Guldgraverne, hvis Arbeider jeg fulgte med min
hele Opmærksomhed Jeg vaskede endogsaa selv lidt
Guld, dog ikke saaledes, at jeg fortjente en anstrendig Dagløn.
Mine Øine glædedes dog ved Synet af Guld i Panden.
De Oplysninger, jeg nu vil give, kan Du ansee for
fuldkommen tilforladelige, selv om de undertiden ere af en
saadan Natur, at de maae forekomme Dig overdrevne.
Hvad jeg af det her Meddeelte ikke har seet med mine egne
Øine, har jeg dog fra Hjemmelsmaend, om hvis Troveer-
dighed jeg er fuldkommen overtydet. Jeg skylder dog at
tilføie, at da ingen af mine hervaerendeLandsmeend hver-
ken havde været usædvanlig begunstiget as Skjæbnen eller
hjemsogt af nogen egentlig knusende Modgang, men Alle
vare ved godt Mod, er Californien og dets Guldregion
hverken her seet gjennem Henrykkelsens .Prisma, der altid
maler med rosenrøde Farver, eller gjennem Fortvivlelse-as
Brille, som indsvober Alt i Nat og Mørke.
Om Guldets Udspring ere forskjellige Theorier gjæl-
dende. Den meest sandsynlige synes at være den, at det
draabeviis trænger ud af Jordens Allerinderste, i hvis Dyb
det som dettungeste Metal findes, og senere bliver afsat
-15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
