Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidney i October 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
291
fas Landsforvisisning, hvorpaa Dronningen ikke vilde gaae
ind. Andre Trakasserier stodte til. DnPetit Thouars
ankom paany i 1842 og fordrede 10,000 Pjastre—i Ska-
deserstatning paa Grund af Forulempelser tilføiede franske
Undersaatter, afhvilke deri detHele kun fandtes 9 paa Øen«
og det følgende Aar kom han tredie Gang og nedrev Po-
mares Flag, under Paaskud af at det var engelsk, samt
tog Om i Besiddelse for fransk Regning. Misiionaerekne
havde imidlertid, med den engelske Konsul Pritchardi
Spidsen, ikke undladt at indgive Pomare anti-franske Sym-
pathier, hvoraf Du Petit Thouars tog Anledning til at
fængslePritchard og gaae frem med sin sædvanligeBrutalitet.
Pomare var flyttet til Raiatea, efter at der først
paa Taheiti havde dannet sig to Partier, hvoraf det ene
holdt med Landets Dronning og det andet med Fransk-
maendene. Flere Chefer af det sidste Parti havde formelig
begivek sig under Franskmaendenes Beskyttelse, hvorved Usur-
pationen fik et Skin af Retmaessighed. Krig, indbyrdes
Krig og Krig med Franskmaendene blev Følgen heraf, og
selv mellem England og Frankrig vilde Okkupationen have
fremkalde alvorlige Brydninger, dersom ikke den franske
Regjering havde skyndt sig at desavouere alle Du Petit
Thouars Skridt. Imidlertid vare disse Feider mellem de
Jndfodte og Udlcendingene ingenlunde Borneleg. Fod for
Fod forsvarede Kanakerne deres Fædrenejord, ogdet skulde
Franskmcendenes Mod til at beseire, om ikke Kanakernes
Tapperhed, thi denne er ikke stor, men Landetrz naturlige For-
svarsmidler. Dette lykkedes dem imidlertidi 1847, og un-
der Navn af Protektorat styre de nu med en Garnisonaf3
til 400 Mand Poinares Stater, og Dronningen behand-
les, som for bemærket, mere som en Fange end som en
fribaaren Fyrstinde. «
19-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
