Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidney i October 1852
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
fodet og barbeent uden Skjorte,"men med en» Slags blaa
Vaabenkiole, ihvis Knaphul det røde Baand fremstak.
Aki ogsaa her midt i Naturens uefteclignelige Storhed,
bliver Menneskenes lumpne Legetøi til fristende Lokkemad.
Manden havde været blandt de forste, der forraadte sit
Land til de Fremmede, og selv om disse havde belonnet
ham med en broget Baandstump, havde dog hans Lands-
mænd ofte tungt nok ladet ham føle, hvormeget en saa-
dan Lap kan tynge.
Man maa forøvrigt ikke forestille sig, at Taheiti og
dets Folk ere synderlig gallirerede. Franskmeendene paastaae,
at Kanakerne forstaae deres Sprog, skjønt de ikke ere at
bevæge til at tale det. Derimod bliver man ikke alene
altid forstaaet naar man taler engelsk, men hører dem un-
dertiden selv betjene sig af engelske Gloser. I Grunden
ere Franskmrendene dybt forhadte, og man seer daglig Be-
viser paa dette de Indfodtes Had mod deres Beherskere.
Jeg var ofte Vidne til, at naar en Franskmand nærmede
sig en Kanakhytte, sprang Kvinderne op og raabte »tabu«
(l)elligt, sorbudt), medens Mændene viste de utvetydigste
Tegn til Uvillie. Dog skeer Sammensmeltninger. Man
seer smaae Børn løbe omkring i Gaderne med aldeles ea-
ropaeiskeTraek, der minde om »le Gamin de Paris-« og som
aabenbar have fransk Blod i Aarerne. Imidlertid staaer
det franske Herredømme her, efter min Formening, paa
saa svage Fødder, at det ingenlunde er usandsynligh at det
Hele falder sammen og Folket atter saetter sig iBesiddelse
af sine naturlige Rettigheder. Og vee Europaeerne, naar
denne Time slaaer!
Mandag den 20de afseilede vi betids om Morgenen
til den fra Papiti svagt skimtede Klippe Eimeo eller som
Franskmaendene kalde den: Morea, og ankom did ud paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
