- Project Runeberg -  En Verdensomseiling : Uddrag af N.J. Anderssons Optegnelser paa en Reise rundt Jorden med den svenske Fregat "Eugenie" i Aarene 1851-1853 /
483

(1854) [MARC] Author: Nils Johan Andersson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Plymouth den 9de Juni 1853

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

483

for-skaffede mig større Vederkvaegelse end Faengselsruinerne,
aftvaettede Longwoods Støv nede ved Stranden og begav
mig saa til Gravens Dal.

Man kommer først gjennem en temmelig vanrygtet
men frugtbar Have og derfra ned i Dalen, der blot lig-
ger nogle hundrede Alen fra Veien. Her staaer en lille
sort Træbygning, hvor Stedets Bevogtere boe, og hvor
man i en Bog antegner sine Navne samt erleegger den
engelske Afgift af 172 slijlling, hvortil endnu maa foies
en lille Dusor efter Behag for de Reliqvier af Pileblade,
Blomster, Napoleons-Geranium, Cypresqviste, Bly, Steen
og Teglstumper, hvormed man sig og Sine til fremtidig
Erindring belaesser sig. Og saa staaer man ved Pladsen-
og seer Stedet hvor de have lagt ham.

Det er en lille rund grøn Plet af omtrent 12 Alens
Diameter, omhegnet af et graasort Træstakir. Langs den
indre Kant staae 8 eller 9 Cypresser, og længere ind paa
den ene Side de to verdensbekjendte Taarepile. I deres
Skygge er Graven. Den er nu tom, og man nedstiger
deri paa en Stige, beskyttet mod Solens Straaler af et
Telttag, der er spændt derover. Ved Kanten af det ydre
Stakit ligger den kjølige-, forfriskende Kilde, og i Pilenes
morkere Skygger blande sig de smilende Farver af en rod-
blomstrende Hibiscus. Det er alt, simpelt og dog maje-
steetisk.

Det vilde have været en Nydelse at staae der alene
og overlade sig til de tusinde Indtryk og Tanker-, som i
et saadant Øieblik og paa et saadant Sted trænge sig
frem med Magt. Men Ciceronen — min var en snak-
som Negerinde —- slipper ikke sin Kunde saa let, men pi-
ner ham med Beretninger, med hvilke jeg ligesaa nodig
vil trætte Dig som jeg selv nodig hørte dem.

317

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Feb 12 23:19:52 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/verdomseil/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free