Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Pjank«.
»Jeg kunde. . . .«
»Gud — dog!«
Alt det sad Lola og hørte paa hver Aften
bag de store Stok-Roser, og hun blev baade
rød og bleg ved det. En Dag sagde hun til
Turiddu:
»Har du glemt dine gamle Venner? Du
hilser ikke mere paa mig«.
»Hvem der turde hilse«, sukkede Knøsen.
»Hvis du har Lyst til at hilse paa mig,
ved du, hvor jeg boer«, svarede Lola
Og Turiddu hilste saa tidt paa hende, at
Santa slog Vinduet i for Næsen af ham. Naboer
pegede smilende paa ham og rystede paa
Hovedet, naar han gik forbi. Lola’s Mand var paa
Rejse til Marked med sine Muldyr.
»Paa Søndag vil jeg skrifte — i Nat har
jeg drømt om sorte Druer«, sagde Lola.
— »Jeg beder dig, lad være«.
»Nej — nu kommer Paasken — og min
Mand vil have at vide, hvorfor jeg ikke skrifter«.
Mester Colas Santa knælede for Skriftestolen
og ventede paa sin Tur, medens Lola skriftede
sine Synder. — »Dig vilde jeg ikke sende til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
