Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Til Kirke kom Ulvinden aldrig, hverken
ved Paaske eller Jul, hverken til Messe eller
Skrifte. Den Guds-Mand, Præsten Angialino,
ved San Maria di Jesu, havde hun daaret, saa
han — en sand Herrens Tjener — havde mistet
sin Vid og sin Forstand.
Og hendes Datrer, Marrichia, det stakkels
Barn, en god og skikkelig Pige, græd i Løndom
sine modige Taarer, fordi »Ulvinden« var
hendes Moder; ingen vilde tage hende til Ægte,
og dog havde hun paa Kistebunden de herligste
Klæder, og Hus ogjord fik hun ogsaa saa godt
som nogen Pige i Byen.
Ulvinden fattede Kærlighed til en høj, ung
Knøs, der lige var vendt hjem fra Tjenesten.
De slog Hø sammen i Notarens Vænge; naar
hun saa ham og tænkte paa sin Elskov,
gennem-bævedes hendes Legeme som af Ild, og hendes
Hjærte bankede under Linet, og naar hun
kastede sit Blik paa ham, saa følte hun Kærligheds
Tørst — som Jorden, der smægter efter Væde
under Junisolens brændende Straaler.
Men han slog Høet, bøjet over sit Arbejde,
støt og rolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
