Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komme, naar Solen sank i Aftenstunden, saa
ilede han henad Vejen, den stenede, øde, for
at gaa hende imøde, medens Sveden brast frem
paa hans Pande. — Bagefter rev han sig i sit
Haar og gentog Gang efter Gang:
»Gaa, gaa! siger jeg, og kom ikke mere
til Vænget«.
Marrichia græd ved Dag og Nat. Og naar
Moderen bleg vendte tilbage fra Marken, Dag
efter Dag, fæstede Datteren paa hende sit
taare-fyldte Blik, hvori Skinsygen brændte, og hun
følte sig som den Ulveunge, hun var.
»Jeg hader dig«, hviskede hun, »jeg
forbander dig!«
»Ti!«, svarede Moderen.
»Skøge!«
»Ti !«
»Jeg gaar til Gensdarmen. — Nu gaar jeg
— i denne Stund«.
»Gaa, om du lyster«.
Og hun gik med sit Barn paa Armen, uden
en Taare, som grebet af Vanvid — for ogsaa
hun elskede nu den Mand, der var givet hende
mod hendes Villie, da Olien og de gærende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
