Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Eller ved Vintertid, naar Himlen hvælvede
sig klar og blaa, medens Mandeltræets nøgne
Grene skælvede i Nordenvindens Sus, og de
frosne Veje klang under Hestenes Hovslag.
Og under Sommerens tunge Himmel som
under Vaarens klare Blaa lød Lærkens glade
Trille i det straalende Solskin.
Men ved Aftentide — om Sommeren —
naar Mørket sænkede sig blidt og langsomt
som en skærmende Kaabe vævet af Taagens
Traade, naar Høet stod fodhøjt duftende, og
Insekternes Summen klang sørgmodigt
ensformigt gennem Luften, da hørtes Jelis Fløjten
Juhi — Juhi — Juhi — en Dobbeltone altid
ens, der kaldte Dyrene sammen.
Og Aftenstunden selv kalder, den kalder
Minderne frem, Minderne om Tider og
Begivenheder, om alle disse smaa Enkeltheder, hvis
Kæde danner selve Livet. Erindringer fra Jul
og Set. Hans og om Glæde og Sorg, og Øjet
dugges af Taarer, og Blikket vendes mod de
klare Stjerner i det Høje, der smiler og funkler
og kaster deres Straalers milde Skær over den
sukkende Menneskehed, som en mild Regn over
tunge Hjerter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
