- Project Runeberg -  Landsbyhistorier fra Sicilien ved Giovanni Verga /
64

(1899) [MARC] Translator: Palle Rosenkrantz With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han græd ikke mere, men sad ubevægelig
og stirrede paa den Blissede, stift og ufravendt,
til Folkene kom for at flaa den.

Nu havde han Tid nok, han kunde gaa
ned i Byen og se paa Festen, drive rundt paa
Torvet hele Dagen og glo paa Herrerne paa
Kaféerne, saa meget som han havde Lyst til.
Plads havde han ikke, hverken Brød i Posen
eller Tag over Hovedet. Han maatte se at
finde sig en ny Plads, naar nu bare han kunde
faa en efter den kedelige Ulykke med den
»Blissede«.

Ja saadan gaar det nu en Gang her i
Verden. Jeli gik og søgte Plads med sin Taske
over Skulderen og sin Kæp i Haanden, men
paa Torvet spillede Musikanterne, de havde
Fjer i Hattene og brogede Baand paa Trøjerne,
og alle Folk var i deres fineste Puds. I et
Hjørne af Torvet stod et Kvindemenneske med
korte Skørter og kødfarvet Trikot, det saa ud,
som om hun havde nøgne Ben, hun slog paa
en stor Tromme og pegede paa et stort Stykke
malet Lærred, der forestillede et forfærdeligt
Blodbad, hvor Blodet flød i Strømme. Bønderne
stod og gabede paa det med aaben Mund, der
stod ogsaa Cola, som Jeli kendte fra Passanitello,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 13:45:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vgsicilien/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free