Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saa kom Cola og sagde, at Macca ikke
trængte til nogen, og Jeli sneg sig afsted, tung
i Sindet og bedrøvet.
Det Hus, hvor Mara boede, laa paa
Skrænten ved St. Antonio, hvor Huse ligesom klatrede
op ad de stejle, grøntbevoksede Skraaninger,
hvor Figentræerne strakte deres Grene ud over
Strømmen, og Møllehjulene snurrede og
sprøjtede Skummet i Vejret.
Jeli havde ikke Mod til at gaa derhen, han
følte sig saa skamfuld, fordi de ikke en Gang
havde Brug for ham til at vogte Svin, og her
i Stimlen, der trængte sig om ham og stødte
og puffede til ham fra alle Sider, følte han sig
mere ensom og forladt end ude paa Sletten
ved Passanitello. Graaden stod ham i Halsen.
Saa mødte han Agrippino paa Torvet, han
var i godt Humør og gik og saa til, hvor Folk
morede sig.
Da han saa Jeli, raabte han: »Halløj er
det dig, kom med hjem«.
Og saa fulgtes de ad til Huset.
Mara var pyntet i sin stiveste Stads, de
dejligste Ringe havde hun i Ørene og fine
Kæder om sin Hals; hun stod paa Tærskelen
med Hænderne i Siden og ventede paa, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
