Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knogler, saa Dyrene krummede sig under
Slagene og sank ned i Forbenene uden at
kunne røre sig.
Der var et af dem, der var faldet saa ofte,
at Forbenene sad i aabne Saar.
Saa sagde Malpelo til sin Protegé: »Ser
du, Skrubtudse, Æsler skal have Prygl, fordi
de ikke kan slaa igen; kunde de det, saa trampede
de os under Hovene og sled i vort Kød med
deres Tænder, men det kan de ikke.«
Eller ogsaa sagde han: »Naar du slaar,
saa slaa til for Alvor, det giver Respekt, og
saa ser de andre, at du er den stærkeste, saa
faar du selv mindre.«
Naar han brugte Hakke og Spade, slog
han til med indeklemt Raseri, som i Had mod
det røde Sand, med sammenbidte Tænder —
aha, ahi — ligesom Faderen hin Lørdag Aften.
»Sandet er lumsk,« hviskede han til
Kameraten, »som alle de andre. Er du den svage,
knuser det dig, men er du den stærkere eller
faar de andre paa din Side som den halte
Mommu derhenne, saa giver det sig. Fader
slog det, og han slog ikke andet end Sandet,
derfor kaldte de ham Æslet, og Sandet kvalte
ham, fordi det var stærkere end han.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
