Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sagde Malpelo, »det smider man ud i
Lavamarken.« Han gik ud i Marken for at se til
det gamle, graa Æsel og tvang Skrubtudsen
til at gaa med derud og se paa Aadslet. Det
var meget mod Skrubtudsens Villie, men
Malpelo sagde med megen Vægt, at man
maatte vænne sig til at se det grimme saa
vel som det smukke. Og saa gik de derud.
Der stod saa begge Knægtene og stirrede
paa Hundene, der strømmede til fra Gaardene
for ät gøre sig til gode med den stakkels,
gamle Graa.
Hundene trak sig bjæffende tilbage, da de
saa Drengene, men Malpelo vilde ikke tillade
den anden at jage dem bort med Stenkast.
»Kan du se den sorte Tævehund der, den
er ikke bange for dine Sten, og ved du
hvorfor? Den er mere sulten end de andre, kan
du se dens Ribben. Naar man er sulten, er
man ikke bange for noget.«
Den gamle Graa led ikke mere, den laa
ganske stille med alle fire strakt fra sig og lod
Hundene snage i de dybe Øjenhuler og slide i
de hvide Knogler med deres skarpe Tænder.
Naar de flængede dens Indvolde, rørte den sig
ikke; i gamle Dage krummede den Ryg for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
