Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
En sommer, da Ljot var tyve aar, fulgte han
med Veterlide til Norge. De eiet sammen en
byrding, et ypperligt, havgaaende skib; Ljot eiet
en tredjepart i fartøiet.
11.
Veterlide havde slegt paa Romerike, som han
agtet at gjeste; desuden vilde han kjøbe hus
tømmer i Norge. Det var langt ud paa sommeren,
da de seilte md i Folden.
De rodde byrdingen op mellem øerne, der
elven Frysja falder i fjorden, ti det var vindstille
og havde regnet hele den dag; men nu mod
kvælden letnet skodden og drev op under aaserne.
Veterlide og Ljot stod i forrummet og saa ind
over bygden. Der var tyk skog dengang; opmed
elven laa der gaarder, men ikke mange, og faa
var store.
Udfor elveoset laa nogen smaa fiskerbaader
for anker og vippet; mændene saa efter det store
skib, som kom sigende i skodden mellem øerne.
Veterlide ropte til dem og spurgte, hvor de var
fra. Da fiskerne skjønte, det var fredelige far
mænd, svarte de, de var leilændinger hos Gunnar
paa Vadin, den største gaard her med elven.
Veterlide spurgte, om fiskerne vilde vise dem vei
did ikvæld, og det lovet de. Siden rodde islæn
dingerne skibet op over elven, saa langt de kunde
fare, og en af fiskerne fulgte dem til Vadin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
