Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Det var mørkt, da de kom frem. De fandt
Gunnar i stuen; han sad i høisædet. Gunnar
var en stor og vakker mand med langt graat håar
og skjeg, som dækket bringen helt. Ved aaren
sad to kvinder; den ene spandt ved ildskjæret;
hun var ikke saa ung og mørkt klædt, men lys
og vakker i ansigtet. Den anden var en ganske
ung mø, som sad med hænderne i fanget og
gjorde intet.
Veterlide gik frem og hilste bonden, og inden
han havde halvtak sit ærinde, stod Gunnar op
og bød ham velkommen, ham og hans folk, og
han bad kvinderne bære frem mad og drikke.
De reiste sig da op, og den ældste fik travelt;
hun ropte paa tjenestekvinderne og syslet ud og
md, men den yngste stod ved ilden og saa paa
de fremmede. Og de saa nu ved lyset, at hun
var meget fager, stor og velskabt, smal i midjen,
med høit og velsiddende bryst; hun havde store
og graa øine, og haaret naadde hende neden
for knæet; det var gult, blankt og tykt, men ikke
meget lyst, og hendes hænder var store, men
hvide og ringsmykte. Hun bar en klædning af
rustrød uld, rigt udsydd og smykket; hun havde
guldbaand om haaret og mange smykker og ringe,
mere end kvinder pleier bruge til hverdags.
Den anden kvinde kom nu md med et stort
mjødhorn, som hun gav den unge i hænderne,
sigende :
Dig sømmer det at byde velkommen i gaar
den, Vigdis."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
