Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
i dine ord, og ofte saa snar til at harmes paa
mig, at jeg tænkte næsten, du bar lønlig nag
til mig."
«Hvorfor skulde jeg ha nag til dig," sa Vigdis.
Og nu sad hun og tidde en stund og saa ikke
paa Ljot. Derefter mælte hun :
„ Underlig er det, at du siger mig dette. Ti
jeg syntes ofte, naar vi sad sammen, at du var
hastig tilsinds, og mangen gang vidste jeg aldrig,
hvorfor vi blev uvenner, eller om du spottet mig.
Her har jeg siddet alle mine dage i skogen, og
faa folk farer der gjennem denne bygd; men du
har færdes vidt omkring og seet meget. Usandt
er det ikke, at ofte var jeg harm paa dig."
,Jeg er uvant med at tale til kvinder," sa Ljot
langsomt. Men ingen har jeg truffet, jeg hellere
var sammen med end dig. Og ingen anden jeg
gad leve med."
Nu svarte Vigdis intet, og da for han fort:
Er det dig tilpas, da vil jeg fri til dig hos
Gunnar og fæste dig til kone."
Endda sa Vigdis intet, men Ljot la hænderne om
hendes hals og kysset hende paa munden. Og
siden rnøen ikke flyttet sig, drog han hende nærmere
og tog hende paa fanget. Da brast hun i graat,
gik fra ham og bort til aaren; der satte hun sig
paa krakken, og alt hendes håar faldt ned om
hende som et slør, som ilden skinnet paa ; Ljot
tænkte, at fagrere syn havde ingen mand seet.
Han gik efter hende og stod med haanden om
ljorestangen og saa paa ; da sa han :
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
