Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
det samme," mælte Veterlide. «Det er skinsyge
kjærringers skik at fare med slig snak; ilde er
det, frænde, at du gir dig i lag med slige karer."
Du kan jo friste, hvordan Gunnar er tilsinds
mod mig i den sag, du ved nok," sa Ljot om
en stund.
Det er ilde at spørge om sligt, naar du ligger
her," svarte Veterlide. „ Helst vilde jeg, du fulgte
tilbage til Vadin med mig nu."
jeg har værk i ryggen," sa Ljot, jeg duer
ikke til at ride."
„ Kunde du ride frem, kan du vel ride til
bage," mente Veterlide, det er ikke underlig, om
du har ulyst til at fare til Vadin, ti du har vun
det liden hæder med denne sag, men du faar
gjøre det; det er mit raad. Arnesønnerne agter
nok at faa sat uvenskab mellem dig og Gunnar;
de er rædde for at gaa paa ham alene, og nu
vil de skyve dig frem for sig — men lad dem
sidde og spinde sin saueuld ved aaren sin alene,
og bland dig ikke i deres."
Men Ljot blev ved det, at han orket ikke
ride. Arnesønnerne bad Veterlide bli der og faa
mad og drikke; men han vilde ikke og red straks
tilbage til Vadin.
Det gik da slig, som Veterlide havde sagt; da
han talte til Gunnar om Ljot, at denne havde faat
hu til Vigdis, svarte Gunnar:
„Nødig vil jeg, der skal komme uvenskab
mellem os, islænding, ti om dig tænker jeg det
bedste, og gjerne tror jeg, Ljot Gissursøn er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
