Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
Vi to alene —
— stilt var i stuen —
Det var den kvæld
jeg længst vil mindes.
— Men jeg har aldrig hørt, at Eyolv Arnesøn
var skald," sa hun.
Vigdis svarte ikke noget; da blev Torbjørg ved:
Store fugle
sad stilt i skogen
— sent det var
paa somren ledet —
Røde bær hun
bød mig af haanden.
Legen var bedre
end fugl at veide."
Nu gidder jeg ikke høre flere viser ikvæld,"
mælte Vigdis. Hun gik og la sig. Æsa delte
seng med hende; hun merket nok, at Vigdis sov
ikke stort den nat; men Vigdis laa stille og sa
intet.
Dagen efter gik Vigdis md for Gunnar og
satte sig hos ham. Hun spurgte da:
Hvad svar vilde du gi Ljot Gissursøn, Veter
lides frænde, om han kom hid og fridde til din
datter."
Lad ham først komme hid til gaarden," svarte
Gunnar, saa skal jeg nok svare ham, saa han
mindes det. Men det vogter han sig vel for nu."
Den sag mellem ham og Kaare er da forligt,"
sa Vigdis.
«Veterlide har forligt sig med Kaare," svarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
