Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
var reiseklædt, men kappe og vaaben havde han
lagt fra sig, og hesten havde han bundet til et
træ. Han sprang mod Vigdis og skygget med
haanden over øinene, mens han sa:
Nu under nok ikke solen mig at se din
fagerhed — vel være du kommen hid, Vigdis."
Han la hænderne paa hendes hofter og snudde
hende fra lyset; da sled hun sig fra ham og la
armene paa ryggen; hun sa:
„ Hid er jeg kommet ; men jeg har underlige sager
at spørge dig om — sig mig nu du, om det er saa,
at der har gaat snak i bygden om Kaare og mig?"
Ljot svarte, — og han blev meget rød i det
samme:
Det spurgte jeg dig om igaar — om det var
saa, at han skulde ha dig?"
Nu vilde jeg hellere, at jeg ikke var kom
met," sa Vigdis. Ti da frygter jeg, at de har
sagt sandt, som jeg trodde løi."
,Jeg ved ikke, hvad du mener," sa Ljot
Da mælte Vigdis:
„ Enten har du snakket om det, som er hændt
mellem os — og aldrig havde jeg tænkt, du vilde
rørt om det til nogen mors søn — eller saa er
det du, som har laget de viserne, som farer over
bygden."
Ljot tidde stille. Da vendte Vigdis sig og
vilde gaa fra ham. Han fulgte efter hende og sa:
Det er saa, at jeg ønsker, de viserne var
aldrig laget. Men det ved ikke du, hvor hugsaar
jeg var i al den tid, jeg trodde, jeg havde
3 — Viga-Ljot og Vigdis.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
